Brugerbetingelser

Disclaimer: English version

Dansk Bredbånd a/s (”Dansk Bredbånd”) ejer og driver denne hjemmeside som en webbaseret bredbåndsservice overfor sin brugerkreds, herunder kunder, abonnenter, leverandører og ansatte ("Brugere"). Ved at gå ind på hjemmesider, der ejes og drives af Dansk Bredbånd eller tilknyttede selskaber, accepterer du som bruger af hjemmesiden at rette dig efter og at være forpligtet af de følgende betingelser for brugen af vores hjemmeside og services. Du accepterer endvidere, at betingelserne herfor til enhver tid kan ændres:


Ophavs- og markedsføringsret
Copyright 2005 Dansk Bredbånd – alle rettigheder til hjemmesiden, dets design, indhold og delelementer tilhører Dansk Bredbånd eller leverandører til DBnet. Ved rettigheder forstås særligt – men ikke begrænset til – ophavsrettigheder, varemærkerettigheder samt beskyttelse i henhold til markedsføringsloven. Brugere af hjemmesiden anerkender ved brug, at Dansk Bredbånd eller dets samarbejdspartnere besidder ejendomsretten til samtlige skriftlige ydelser, artikler, applikationer, informationer og andre materialer leveret af Dansk Bredbånd, dets associerede selskaber eller vores samarbejdspartnere, og at disse derfor er en del af de copyrights, der tilhører Dansk Bredbånd.

Markedsførings- og ophavsret til hjemmesiden tilhører således Dansk Bredbånd, idet visse grafik- og skriftkilder tilhører andre rettighedsindehavere. Brugere skal være opmærksomme på, at der forekommer andre værker end Dansk Bredbånds på denne hjemmeside, og at disse kan være omfattet af ophavs- og markedsføringsret, f.eks. - men ikke begrænset til - billeder, film, lyd og musik etc., som kan tilhøre andre rettighedshavere.

Alle materialer på hjemmesiden omfattet af copyright må ikke uden Dansk Bredbånds forudgående skriftlige samtykke eksemplarfremstilles, vises eller distribueres til nogen anden part end brugeren af hjemmesiden. Al reproduktion eller distribution af noget som helst materiale på denne hjemmeside (herunder men ikke begrænset til tekst, fotografier, film, musik, computerprogrammer etc.) er strengt forbudt, medmindre andet tydeligt fremgår af de pågældende materialer.

Varemærker
Dansk Bredbånds og Bredbåndsstationens varemærke samt navne og logoer for Dansk Bredbånds produkter, herunder alle relaterede navne, designmærker, logoer, produkter eller slogans, identificerer Dansk Bredbånd, og tilhører Dansk Bredbånd eller vores associerede selskaber. Ingen varemærker på hjemmesiden må bruges på nogen som helst måde uden forudgående skriftlig accept fra Dansk Bredbånd. Andre varemærker end Dansk Bredbånds tilhører disses respektive ejere.

Funktioner og services
Visse funktioner og services på denne hjemmeside kan tillade Brugere at opslå kommentarer, anmeldelser, benytte sig af e-postkort, mails fra abonnenter til Brugere, sende forslag, stille spørgsmål m.v. Brugen af sådanne funktioner og services er tilladt så længe indholdet ikke er ulovligt, utilbørligt, racistisk, truende, injurierende, invaderer privatlivets fred, overtræder immaterielle rettigheder, indeholder computer vira eller på anden måde skader andre. Herunder må brug ikke indeholde ”spam” (uønsket reklame i generende mængder). Brugere må ikke anvende falske e-mail adresser, udgøre sig for at være andre end de er eller vildlede om deres person, dog er det i visse tilfælde tilladt at optræde anonymt. Dansk Bredbånd forbeholder sig retten (men forpligter sig ikke) til uden forudgående accept fra Brugere at fjerne eller redigere indholdet uden dog at forpligte sig til løbende at holde opsyn med indhold tilføjet hjemmesiden af Brugerne.

Hvis du som Bruger indsender materiale eller tilføjer indhold til hjemmesiden, giver du – medmindre andet er udtrykkeligt aftalt – Dansk Bredbånd og dets associerede selskaber og samarbejdspartnere en ikke-eksklusiv og royalty-fri samt en uigenkaldelig,   uindskrænket og overdragelig ret til at anvende, genbruge, kopiere, ændre, redigere, udgive, oversætte og distribuere materialet i hele verden via et hvilket som helst medie, herunder – men ikke begrænset til – via hjemmesider, streaming media, CD-ROM og DVD. Det er Brugerens ansvar, at det indhold, der bidrages med, rettelig kan bidrages af Brugeren selv, og at sådant materiale ved Dansk Bredbånds publicering på en hjemmeside ikke udgør en overtrædelse af tredjemands rettigheder eller anden lovgivning.

Hyperlinks til eksterne hjemmesider
Denne hjemmeside indeholder links til andre hjemmesider, såkaldte tredjemands hjemmesider. Dansk Bredbånd påtager sig intet som helst ansvar for indhold eller funktionalitet på andre hjemmesider, som ikke hører under Dansk Bredbånds drift eller kontrol. Sådanne tredjemands hjemmesider er uden for Dansk Bredbånds kontrol, og vi er derfor ikke ansvarlige for dem.

Dansk Bredbånd giver kun disse links som en serviceydelse og medtagelse af et link bevirker ikke, at Dansk Bredbånd har godkendt eller set siden, der er linket til.

Hemmeligholdelse
Det er Dansk Bredbånds overbevisning, at du bør vide, hvordan vi bruger den information, som du giver os; vi indhenter kun oplysninger om dig til personalisering, identifikation og kommunikation som Bruger. Vi hverken sælger eller videredistribuerer dine personlige oplysninger uden for vores selskabs regi eller vores nærtstående samarbejdspartnere således at du kan identificeres personligt, uden at du forudgående er blevet informeret om dette. Dansk Bredbånd forbeholder sig ret til at videregive generelle oplysninger om vores Brugere i anonymiseret form, men oplysningerne vil ikke kunne spores tilbage til dig som Bruger personligt, og du vil derfor på ingen måde blive belastet heraf.

Når du bruger Dansk Bredbånds hjemmeside, vil du måske blive bedt om at give oplysninger (herunder men ikke begrænset til navn, bruger-ID, kontaktmuligheder eller anden information til registrering) til os. Dansk Bredbånd kan bruge denne information til at skræddersy sit svar til dig, gøre det lettere for dig at manøvrere igennem hjemmesiden eller kommunikere individuelt med dig. Vi vil ikke videregive oplysninger, der kan identificere den enkelte person til firmaer ud over i vores selskabs regi eller til vores nærtstående samarbejdspartnere uden forudgående at have informeret dig skriftligt herom. Vi vil gøre os de største anstrengelser for at forhindre de firmaer, der får sådanne oplysninger, i at sælge eller videredistribuere disse uden sådant forudgående skriftligt varsel, men kan ikke garantere, at det ikke kan ske.

Hvis du ikke ønsker at modtage yderligere henvendelser fra Dansk Bredbånd, er du velkommen til at kontakte os på e-mail adressen: webmaster@dbnet.dk.

Links til denne hjemmeside
Hvis du selv som Bruger ønsker at oprette et link til denne hjemmeside, skal Dansk Bredbånd give sin udtrykkelige tilladelse hertil. Ansøgning om godkendelse af link skal sendes til Dansk Bredbånd pr. e-mail: webmaster@dbnet.dk. Dansk Bredbånd har ret til at afslå anmodning om oprettelse af links, og udstedte godkendelser kan til enhver tid trækkes tilbage uden forudgående varsel.

Gældende lov
Denne hjemmeside (ekskl. hjemmesider tilknyttet med link) kontrolleres af Dansk Bredbånd fra selskabets kontor i København. Der er adgang til hjemmesiden både fra Danmark og andre lande i verden. Da lovgivningen i de enkelte lande kan afvige fra dansk lov, aftaler du og Dansk Bredbånd i forbindelse med din brug af hjemmesiden, at når du går ind på denne hjemmeside, omfattes alle forhold vedrørende brugen af hjemmesiden af dansk lovgivning, uanset dansk lovs regler vedrørende international privatret.

Dansk Bredbånd garanterer ikke, at materialerne på denne hjemmeside er hensigtsmæssige eller tilgængelige, og det er forbudt at gå ind på dem fra områder, hvor deres indhold er ulovligt. Personer, der går ind på dette, gør det uopfordret og er selv ansvarlige for overholdelse af lokale love.

Ansvarsbegrænsning
DBnet er teknisk bygget op med en høj grad af interaktivitet, hvilket giver mulighed for direkte kontakt mellem visse Brugergrupper og til tider ucensurerede bidrag fra Brugere af hjemmesiden. Dette reflekterer Dansk Bredbånds udgangspunkt og mål om ikke i unødvendig grad at filtrere og udøve censur på materialer på det.

Bredbåndsmaterialer, -information og -dokumenter på denne hjemmeside stilles til rådighed "i ubeset stand og som de er" uden nogen form for garanti. Dansk Bredbånd gør sig rimelige anstrengelser for at optage nøjagtige og opdaterede informationer på denne hjemmeside, men giver dog ingen garantier vedrørende deres nøjagtighed og fuldstændighed. Alt materiale på en hjemmeside tilhørende Dansk Bredbånd, herunder - men ikke begrænset til - tekst, fotografier, film, grafik, tal osv. kan indeholde tekniske fejl, indtastningsfejl og andre slags fejl og unøjagtigheder. Dansk Bredbånd påtager sig ikke noget som helst ansvar for sådanne ukorrektheder. Når du bruger denne hjemmeside, er det derfor på dit eget ansvar.

Materialerne og informationerne på alle Dansk Bredbånds hjemmesider stilles til rådighed med henblik på almen oplysning. Dansk Bredbånd giver ingen garantier af nogen art, hverken direkte eller indirekte, herunder men ikke begrænset til garantier vedr. korrekthed, ejendomsret, krænkelse af andres rettigheder eller indirekte garantier vedr. salgbarhed eller egnethed til specielle formål. Som bruger af hjemmesiden, anses du for at have indgået aftale om ikke at ville holde Dansk Bredbånd ansvarlig for følgerne af nogen handling/handlinger, som du måtte foretage dig på grundlag af oplysninger indeholdt i en af Dansk Bredbånds hjemmesider.

Yderligere fralægger Dansk Bredbånd sig udtrykkeligt ethvert ansvar for evt. garantier gående ud på, at informationerne på Dansk Bredbånds hjemmesider ikke kan afbrydes eller er fejlfrie, eller at en given information, software eller andet materiale der er adgang til fra Dansk Bredbånds hjemmeside, er fri af computervirus eller andre skadelige elementer.

DBnet er optimeret til Microsoft Internet Explorer browsere og en skærmopløsning på minimum 800 x 600 pixels. I andre browsere og skærmopløsninger vil visningen af hjemmesiden ikke altid være hensigtmæssig, bl.a. kan der være problemer med visnig af Flash-komponenter i f.eks. Netscape og Mozilla, da disse browsere ikke understøtter Flash.

Dansk Bredbånd påtager sig intet ansvar for, at Brugere får eller ikke får den optimale visning af hjemmesiden eller for programmeringsfejl, systemnedbrud eller andre fejl opstået på Brugers opkobling til Internettet.

Dansk Bredbånd, dets samarbejdspartnere, leverandører og andre parter involveret i oprettelsen og leveringen af denne hjemmesides indhold er ikke erstatningsansvarlige for evt. følgeskade eller anden skade, der måtte opstå i forbindelse med brugen af hjemmesiden.

Hvis du ikke som Bruger kan anerkende ovenstående betingelser for anvendelse af DBnet, beder vi dig venligst forlade hjemmesiden.

© Copyright 2005 Dansk Bredbånd a/s. All rights reserved. “DBnet” er et registreret varemærke®

© Copyright 2007 Dansk Bredbånd. All rights reserved.Brugerbetingelser for www.dbnet.dk